good morning
gud MÅR-ningGodmorgen
Dansk „godmorgen“ [go-MOR-en] skrives i ét ord, d'et forsvinder helt i udtalen, og hilsenen holder op med at gælde et sted mellem ni og ti. Andre sprog trækker grænsen et helt andet sted eller lader morgenhilsenen dække det meste af dagen, og flere af dem siger slet ikke noget om morgenen. En hilsen, der føles selvfølgelig på dansk, kan derfor ramme forkert allerede klokken elleve. Her hører du 26 sprog sige godmorgen – med de lyde, der ikke findes på dansk, og de steder hvor betydningen ikke svarer til den danske.
good morning
gud MÅR-ningGodmorgen
Spansk „buenos días“ [BWEH-nos DEE-as] står i flertal og betyder ordret gode dage – den bruges fra man står op, til man spiser frokost, altså langt ud på eftermiddagen efter dansk tidsregning. Portugisisk „bom dia“ [BON DI-a] fungerer på samme måde, og græsk „καλημέρα“ [ka-li-mé-ra] betyder god dag og holder sig gående til ud på eftermiddagen. Ingen af dem er altså morgenhilsner i dansk forstand.
Modsat er koreansk „좋은 아침“ [jo-eun a-chim] en forholdsvis ny og mindre brugt vending, hvor man lige så ofte griber til den almindelige hilsen. Japansk „おはようございます“ [ohayō gozaimasu] er den høflige fuldform; den findes også i en kort variant til familien og nære venner. Bulgarsk „добро утро“ [doBRO Utro] og russisk „доброе утро“ [dó-bra-je ú-tra] holder sig derimod snævert til de tidlige timer, præcis som dansk.
Tyrkisk „günaydın“ betyder ordret, at dagen er lys, og nævner hverken god eller morgen. Finsk „huomenta“ [HUO-men-ta] er en enkelt bøjet form af ordet for morgen, uden noget godt foran, og virker derfor kortere og mere afmålt end den danske hilsen. Kroatisk „dobro jutro“ [DOB-ro JUT-ro] holder sig til den kendte opbygning med godt plus morgen.
De germanske naboer ligger tættest på dansk. Svensk „god morgon“ [gud MÅ-rån] og norsk „god morgen“ [gu-mór-gen] skrives i to ord, men har samme opbygning, og nederlandsk „goedemorgen“ [CHOE-de-MOR-gen] samler det igen i ét, ligesom dansk. Kinesisk „早上好“ [zǎo shang hǎo] vender rækkefølgen om: først tidlig morgen, så god – samme byggeklodser, modsat orden.
Nederlandsk „goedemorgen“ begynder med en skrabende g, der dannes bagest i ganen og ikke har noget dansk modstykke – danske talere sætter et almindeligt g ind og rammer forbi. Tyrkisk „günaydın“ ender på ı, den urundede vokal, som næsten alle danskere erstatter med i, og ordet har tryk på midterstavelsen: gü-NAY-dın, ikke på første som i dansk.
Russisk „доброе утро“ viser en vane, der er fremmed for dansk: ubetonet o udtales som a, så første stavelse lyder [dó] og anden [bra]. Rumænsk „bună dimineața“ [BU-ne di-mi-NE-a-tsa] har både en vokal uden dansk parallel og en ts-lyd inde i ordet, som let bliver til et blødt s, hvis man læser det, som det står. Og i dansk selv falder både d og g bort, hvilket forvirrer alle, der har lært ordet på skrift.
Sproget, du lærer, vælger du i appen – det er uafhængigt af sidens sprog.
Har du allerede en konto? Log ind
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Vilkår og Privatlivspolitik.