Log indOpret gratis
Langula til iPhone og iPad ★ 4,6Hent gratis
Ét ord, 26 sprog

Tal på 26 sprog

Fra en til ti er dansk helt almindeligt: „en“, „to“ [to] og „tre“ [tre] ligner både svensk, norsk, nederlandsk og engelsk så meget, at du kan gætte dig til dem uden at have lært dem. Det særegne begynder først ved halvtreds, hvor dansk holder fast i et gammelt system, der tæller i tyvere, og som udlændinge regner for et af sprogets sværeste punkter. Her hører du tallene 1-10 på 26 sprog, og du kan se, hvilke der er lette at genkende, og hvilke der ikke ligner noget, du kender.

Start med at lære
Engelsk

one

uan

Tal

Ét ord, 26 sprog

Sprogentotrefirefemsekssyvotteniti
ArabiskوَاحِدUA-hidاِثْنَانit-NANثَلَاثَةta-LA-taأَرْبَعَةAR-ba-aخَمْسَةHAM-saسِتَّةSIT-taسَبْعَةSA-baثَمَانِيَةta-MA-ni-jaتِسْعَةTI-saعَشَرَةA-sja-ra
Bulgarskедноæd-NÅдвеdvæтриtriчетириTJÆ-ti-riпетpætшестsjæstседемSÆ-dæmосемÅ-sæmдеветDÆ-vætдесетDÆ-sæt
Danskentotrefirefemsekssyvotteniti
EngelskoneuantwotuthreetrifourfårfivefajvsixsikssevenSÆ-veneightejtninenajntentæn
FinskyksiYK-sikaksiKAK-sikolmeKOL-meneljäNEL-jæviisiVI-sikuusiKU-siseitsemänSE-i-tse-mænkahdeksanKAH-dek-sanyhdeksänYH-dek-sænkymmenenKY-me-nen
FranskunØNdeuxDØtroisTRUAquatreKATRcinqSÆNKsixSISseptSÆThuitVITneufNØFdixDIS
GræskέναE-naδύοDI-oτρίαTRI-aτέσσεραTE-se-raπέντεPEN-deέξιEK-siεπτάep-TAοκτώok-TOεννέαe-NE-aδέκαDE-ka
ItalienskunoU-nodueDU-etrequattroKUATT-rocinqueTJINK-ueseisæ-isetteSÆT-teottoÅT-tonoveNÅ-vedieciDJÆ-tji
Japansk一i-tji二ni三san四jon五go六ro-ki七na-na八ha-tji九ki十dji
Kinesisk一i二er三san四si五u六ljou七tji八pa九tjjou十sjir
Koreansk하나ha-na둘tul셋set넷net다섯ta-sat여섯ja-sat일곱il-gop여덟ja-dal아홉a-hop열jal
KroatiskjedanJE-dandvatričetiriTJE-ti-ripetšestsjestsedamSE-damosamO-samdevetDE-vetdesetDE-set
Nederlandskeenentweetvedriedriviervirvijfvæ-ifzeszæszevenZE-venachtahtnegenNE-gentientin
NedertyskeenentweetvedreedreveerferfieffifsösssøssövenSØ-venachtahtnegenNE-genteihntajn
NorskénentotutrefireFI-refemfæmsekssækssjuåtteÅ-teniti
PolskjedenJÆ-dændwadvatrzytjiczteryTJTÆ-ripięćpjænjtjsześćsjæsjtjsiedemSJÆ-dæmosiemÅ-sjæmdziewięćDJÆV-jænjtjdziesięćDJÆ-sjænjtj
PortugisiskumundoisdojsjtrêstresjquatroKUAT-rucincoSIN-kuseissajsjseteSÆ-tioitoOJ-tunoveNÅ-videzdæsj
RumænskunuU-nudoidojtreitrejpatruPAT-rucinciTJINTJșaseSJA-seșapteSJAP-teoptnouăNO-u-ezeceZE-tje
Russiskодинa-DINдваdvaтриtriчетыреtji-TI-riпятьpætшестьsjæstсемьsemвосемьVO-simдевятьDE-vitдесятьDE-sit
SpanskunoU-nodostrescuatroKUAT-rocincoTIN-koseisSEJSsieteSJE-teochoO-tjonueveNUE-vediezDJET
SvenskentvåtvotrefyraFY-rafemfæmsexsækssjuåttaÅ-tanioNI-åtioTI-å
Syrisk arabiskواحدUA-hadتنينTNENتلاتةTLA-teأربعةAR-baخمسةHAM-seستةSIT-teسبعةSA-baتمانيةTMAN-jeتسعةTI-saعشرةA-sja-ra
Tyrkiskbirikii-kiüçytjdörtdørtbeşbesjaltıal-TUyedije-DIsekizse-KIZdokuzdo-KUZon
Tyskeinsajnszweitsvajdreidrajvierfi-afünffynfsechszækssiebenZI-benachtahtneunnå-ynzehntsen
Ukrainskодинo-DINдваduaтриtriчотириtjo-TI-riп'ятьpjatшістьsjistсімsimвісімUI-simдев'ятьDEU-jatдесятьDE-sat
Østrigsk tyskoanso-anszwoatsvo-adreidrajvierfi-afünffynfsechszækssiebenZI-benachtahtneunnøjnzehntsen

Dansk tæller i tyvere

Halvtreds, tres og halvfjerds er bygget over tyve, ikke over ti: tres er tre gange tyve, og halvfjerds er halvvejs på den fjerde tyver. Svensk og norsk gik over til et rent titalssystem og siger noget, der ordret svarer til femti og seksti, og det er i praksis en af de største forskelle mellem de tre nabosprog – en forskel, der især mærkes i telefonnumre og priser.

Dansk er dog ikke alene om at tælle i tyvere. Fransk bygger tallet for firs af „quatre“ og tyve, altså fire gange tyve, og bliver i samme spor længere oppe: halvfjerds hedder soixante-dix, altså tres plus ti, og halvfems quatre-vingt-dix, fire gange tyve plus ti. Begge sprog bærer altså rester af et tyvertalssystem — dansk blot mere systematisk, fordi det gælder hele rækken fra halvtreds og op. Under ti er begge sprog helt regelmæssige, så forskellen mærker du først, når du skal sige et årstal, et husnummer eller en pris i en butik.

AnnonceLær uden reklamer

Tal du kan gætte, og tal du ikke kan

De germanske rækker ligger så tæt, at de nærmest læser sig selv: dansk „to“, nederlandsk „twee“ [TWEE], plattysk „twee“ [twee] og tysk „zwei“ [tsvaj]. Det samme gælder de romanske indbyrdes, hvor „due“ [DU-e], „dos“ [doss] og „deux“ hænger sammen, og de slaviske, hvor polsk „dwa“ [dwa] og russisk „два“ [dwa] er ens ned til udtalen.

Finsk hører til en helt anden sprogfamilie, og det kan høres med det samme: „yksi“, „kaksi“ [KAK-si] og „kolme“ [KOL-me] giver ingen genkendelse overhovedet. Det samme gælder japansk „一“ [ichi] og kinesisk „一“ [yī], hvor de to sprog skriver tegnet ens, men udtaler det helt forskelligt, og arabisk „ثَلَاثَة“ [ṯa-LĀ-ṯa], som heller ikke har noget genkendeligt for danske ører.

Udtale og typiske fejl

Japansk har to sæt for flere tal: „四“ læses [shi / yon] og „七“ [shichi / nana]. Valget er ikke frit, men afhænger af, hvad der tælles, og de korte former undgås i visse sammenhænge. Kinesisk kræver tonerne: „四“ [sì] falder, „五“ [wǔ] dykker og stiger igen, og uden dem er tallene svære at skelne fra hinanden i en sætning.

Finsk holder længden konstant: „viisi“ [VII-si] og „kuusi“ [KUU-si] har lange vokaler, og „kahdeksan“ [KAH-dek-san] har en konsonantgruppe, der også skal høres tydeligt. Og dansk selv driller udlændinge lige så meget: „syv“ ender i en vokalagtig lyd uden spor af v, og „otte“ [OD-de] har et blødt d, der hverken er t eller et rigtigt d, men noget derimellem.

Korte samtaler fra hverdagen

Ved en bageridisk i Strasbourg

  • KundeQuatre croissants, s'il vous plaît.Fire croissanter, tak.
  • BagerQuatre, voilà.Fire, værsgo.

På et værtshus i Helsinki

  • GæstKaksi, kiitos.To, tak.
  • TjenerKaksi, selvä.To, det er i orden.

Ved en bod på et marked i Nagoya

  • Kunde四つください。Fire stykker, tak.
  • Sælger四つですね。Fire stykker, ja.

På en restaurant i Guangzhou

  • Tjener几位?Hvor mange er I?
  • Gæst五个。Fem.
AnnonceLær uden reklamer

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor hedder det halvtreds og ikke femti?
Fordi dansk tæller i tyvere fra halvtreds og op. Halvtreds er halvvejs på den tredje tyver, og tres er tre gange tyve. Svensk og norsk gik over til titalssystemet og undgår regnestykket.
Hvorfor har japansk to ord for fire?
„四“ læses både [shi] og [yon]. Hvilken form der bruges, afhænger af sammenhængen og af, hvad der tælles, og den korte form undgås i nogle situationer af rent lydlige grunde.
Er de finske tal beslægtet med de danske?
Nej. Finsk tilhører en anden sprogfamilie, og „yksi“ og „kaksi“ [KAK-si] har intet til fælles med dansk en og to. De skal læres udenad uden hjælp fra genkendelse.

Lær sproget, ikke bare ordet.

Start med at lære