langula
Engelsk
goodbye
gud-BAJFarvel
Ét ord, 26 sprog
Farvel på 26 sprog
Dansk „farvel“ [far-VEL] er oprindeligt et ønske: far vel, rejs godt. De fleste andre sprog vælger en helt anden logik og siger i stedet, at man ses igen. Forskellen er ikke kun etymologisk snak – den afgør, om afskeden lyder endelig eller løs, og om ordet passer til en kollega, en fremmed eller en ven. Et sprog med gensynet indbygget gør afskeden til noget midlertidigt, mens et rejseønske slutter situationen af. Her hører du, hvordan 26 sprog tager afsked, og hvor trykket og lydene afviger fra det, danske ører forventer.
Ét ord, 26 sprog
- إِلَى اللِّقَاءِi-la lli-KA-i/ʔilaː lliˈqaːʔi/Arabisk
- довижданеdo-VIJ-da-næ/doˈviʒdanɛ/Bulgarsk
- farvel/fɑˈvɛl/Dansk
- goodbyegud-BAJ/ɡʊdˈbaɪ/Engelsk
- näkemiinNÆ-ke-min/ˈnækemiːn/Finsk
- au revoiro-re-VUAR/o.ʁə.vwaʁ/Fransk
- αντίοa-DI-o/aˈdio/Græsk
- arrivederciar-ri-ve-DER-tji/arriveˈdertʃi/Italiensk
- さようならsa-jo-na-ra/sajoːnaɾa/Japansk
- 再见tsaj tjjæn/tsaɪ̯˥˩ tɕjɛn˥˩/Kinesisk
- 안녕히 가세요an-njang-hi ka-se-jo/an.njʌŋ.hi ka.se.jo/Koreansk
- doviđenjado-VI-den-ja/doˈviđenja/Kroatisk
- tot zienståt SINS/tɔt ˈsiːns/Nederlandsk
- Tschüüstjys/tʃyːs/Nedertysk
- ha detHA de/ˈhɑ deː/Norsk
- do widzeniadå vi-DSÆ-nja/dɔ viˈdzɛɲa/Polsk
- até logoa-TÆ LÅ-gu/ɐˈtɛ ˈlɔɣu/Portugisisk
- la revederela re-ve-DE-re/la reveˈdere/Rumænsk
- до свиданияde svi-DA-ni-je/də svʲɪˈdanʲɪjə/Russisk
- adiósAD-jos/aˈðjos/Spansk
- hej dåhæj DO/hɛj ˈdoː/Svensk
- مع السلامةma sa-la-me/maʕ salaːme/Syrisk arabisk
- hoşça kalınhosj-TJA ka-LUN/hoʃˈtʃa kaˈlɯn/Tyrkisk
- Auf Wiedersehenauf VI-da-ZE-en/aʊ̯f ˈviːdɐˌzeːən/Tysk
- до побаченняdo po-BA-tje-na/do poˈbatʃenʲːɐ/Ukrainsk
- Pfiat diPFI-at di/ˈpfiat di/Østrigsk tysk
På gensyn eller rejs vel
Slår du afskedsordene op på rad, tegner der sig et mønster: italiensk „arrivederci“, fransk „au revoir“, polsk „do widzenia“ [do wi-dsé-nja] og russisk „до свидания“ [da-swi-dá-ni-ja] betyder alle nogenlunde det samme som dansk „på gensyn“. Kinesisk „再见“ [zài jiàn] er bygget over præcis samme idé: igen og se. At så mange sprog rammer den samme tanke, skyldes ikke slægtskab, men at afskeden overalt gerne gøres mindre endelig.
Finsk „näkemiin“ hører med til den gruppe, selvom sproget ikke er beslægtet med nogen af de andre, og bulgarsk „довиждане“ [doVIZHdane] gør det samme. Dansk „farvel“ står derimod alene med sit rejseønske, og græsk „αντίο“ [a-dí-o] og arabisk „إِلَى اللِّقَاءِ“ [i-LĀ l-li-QĀʾ] viser to andre veje: et lån fra italiensk og en fast vending om selve mødet.
Hvor endeligt lyder afskeden
Japansk „さようなら“ [sayōnara] er kendt over hele verden, men bruges langt sjældnere, end udlændinge tror. Ordet bærer en tyngde af længere adskillelse, så mellem kolleger, der ses igen i morgen, virker det malplaceret og næsten højtideligt. Dansk „farvel“ ligger et sted midtimellem: mere afsluttende end „hej hej“, men helt brugbart i en butik, hvor man aldrig har set ekspedienten før.
Registret styrer også valget. Østrigsk „Pfiat di“ [pfiát di] er fortroligt og passer kun til folk, man er dus med, mens „Auf Wiederschaun“ er det neutrale valg i en butik eller på et kontor. Plattysk „Tschüüs“ er afslappet på samme måde, og norsk „ha det“ [ha-dé] er en forkortelse af et ønske om, at det går godt – altså tættere på dansk logik end på gensyn-typen.
Udtale og typiske fejl
„Au revoir“ giver danskere to problemer på én gang: den nasale vokal i første del og det franske r, der dannes i svælget. Det sidste er faktisk let for dig, for det danske r ligger samme sted – fejlen er snarere, at endelsen udtales med et tydeligt r-agtigt efterslag i stedet for at glide ud i ingenting. Kroatisk „doviđenja“ [do-VI-den-ja] har et blødt đ, der ligger mellem d og j.
Polsk „do widzenia“ har trykket på næstsidste stavelse, sådan som næsten alle polske ord har, og dz udtales som ét lydskridt, ikke som d plus s. Tyrkisk „hoşça kalın“ [hoş-ça ka-lıń] slutter på ı, en vokal uden dansk modstykke: den ligner et u, men læberne er helt urundede, og danske talere sætter næsten altid et almindeligt i i stedet. Spansk „adiós“ [a-DJOHS] har tryk på sidste stavelse, hvor danskere gerne flytter det frem.
Korte samtaler fra hverdagen
Efter en middag på en restaurant i Bologna
- TjenerArrivederci!På gensyn!
- GæstArrivederci, grazie.På gensyn, tak.
Ved kassen i et supermarked i Lyon
- KassemedarbejderAu revoir !På gensyn!
- KundeAu revoir, merci.På gensyn, tak.
Efter et møde på et kontor i Warszawa
- KollegaDo widzenia!På gensyn!
- GæstDo widzenia.På gensyn.
Ved bussen efter et besøg i Bergen
- VenHa det!Hej hej!
- VenindeHa det bra!Hej hej, hav det godt!
Ofte stillede spørgsmål
- Hvorfor betyder farvel noget andet end arrivederci?
- „Farvel“ er sammensat af far og vel og ønsker modtageren en god rejse. „Arrivederci“ handler i stedet om gensynet og svarer til „på gensyn“, ligesom fransk, polsk og russisk gør det.
- Bruger japanere さようなら hver dag?
- Sjældent. „さようなら“ [sayōnara] signalerer en længere adskillelse og bruges ikke mellem kolleger, der ses igen dagen efter. I hverdagen vælger man kortere og løsere vendinger.
- Hvad betyder ha det på norsk?
- „Ha det“ [ha-dé] er en kort form af et ønske om, at det går godt, og svarer i tone til dansk „hej hej“. Det er uformelt, meget almindeligt og passer ikke i en formel sammenhæng.