Log indOpret gratis
Langula til iPhone og iPad ★ 4,6Hent gratis
Ét ord, 26 sprog

Farver på 26 sprog

Farver ser ens ud, men sprogene deler dem ikke op på samme måde. Hvor dansk har „blå“ [blo] og „grøn“ som to klart adskilte felter, samler andre sprog dem delvist, og et enkelt farveord kan dække noget, du uden tvivl ville kalde to ting. Dertil kommer, at netop farveordene hører til de mest lånte ord i Europa, og at flere af dem kan spores tilbage til en frugt eller en plante. Her hører du de ni grundfarver på 26 sprog, med de lyde og grænser, der ikke passer til danske vaner.

Start med at lære
Engelsk

red

ræd

Farver

Ét ord, 26 sprog

Sprogrødblågrøngulsorthvidbrungråorange
ArabiskأَحْمَرAH-marأَزْرَقAZ-rakأَخْضَرAH-darأَصْفَرAS-farأَسْوَدAS-uadأَبْيَضAB-jadبُنِّيّbun-NIJرَمَادِيّra-ma-DIJبُرْتُقَالِيّbur-tu-ka-LIJ
Bulgarskчервенtjær-VÆNсинsinзеленzæ-LÆNжълтjoltчеренTJÆ-rænбялbalкафявka-FAFсивsifоранжевo-RAN-djæf
Danskrødblågrøngulsorthvidbrungråorange
EngelskredrædblueblugreengrinyellowJÆ-loublackblækwhiteuajtbrownbraungreygrejorangeÅ-rindj
FinskpunainenPU-na-i-nensininenSI-ni-nenvihreäVIH-re-ækeltainenKEL-ta-i-nenmustaMUS-tavalkoinenVAL-ko-i-nenruskeaRUS-ke-aharmaaHAR-maoranssiO-ran-si
FranskrougeRUJbleuBLØvertVÆRjauneJONnoirNUARblancBLANmarronma-RÅNgrisGRIorangeå-RANJ
GræskκόκκινοKO-ki-noμπλεbleπράσινοPRA-si-noκίτρινοKIT-ri-noμαύροMAV-roάσπροASP-roκαφέka-FEγκριgriπορτοκαλίpor-to-ka-LI
ItalienskrossoRÅS-sobluverdeVER-degialloDJAL-loneroNÆ-robiancoBJAN-komarronemar-RO-negrigioGRI-djoarancionea-ran-TJO-ne
Japansk赤a-ka青a-o緑mi-do-ri黄色ki-ro黒ki-ro白sji-ro茶色tja-i-ro灰色ha-i-roオレンジo-ren-dji
Kinesisk红色hung so蓝色lan so绿色ly so黄色huang so黑色hej so白色paj so棕色tsung so灰色huej so橙色tsjong so
Koreansk빨간색pal-gan-sæk파란색pa-ran-sæk초록색tjo-rok-sæk노란색no-ran-sæk검은색ka-mun-sæk하얀색ha-jan-sæk갈색kal-sæk회색hue-sæk주황색tju-huang-sæk
KroatiskcrvenTSER-venplavzelenZE-lenžutjutcrntsernbijelBI-jelsmeđsmedjsivnarančastna-RAN-tjast
Nederlandskroodrotblauwbla-ugroengrungeelgelzwartzvartwitvitbruinbrø-yngrijsgræ-isoranjeo-RA-nje
Nedertyskrootrotblaugrööngrøngeelgelswartsvartwittvitbruunbrungrauorangeo-RAN-je
Norskrødrøblågrønngrøngulsvarthvitvitbrungråoransjeo-RAN-sje
Polskczerwonytjær-VÅ-niniebieskiNJÆB-jæs-kizielonyjæ-LÅ-niżółtyJUU-ticzarnyTJAR-nibiałyBJA-uibrązowybrån-ZÅ-viszarySJA-ripomarańczowypå-ma-ranj-TJÅ-vi
Portugisiskvermelhovir-ME-ljuazula-ZULverdeVER-diamareloa-ma-RÆ-lupretoPRE-tubrancoBRAN-kumarromma-RONcinzaSIN-zalaranjala-RAN-ja
RumænskroșuRO-sjualbastrual-BAST-ruverdeVER-degalbenGAL-bennegruNEG-rualbmaroma-ROgriportocaliupor-to-KA-li-u
RussiskкрасныйKRAS-nijсинийSI-nijзелёныйzi-LO-nijжёлтыйJOL-tijчёрныйTJOR-nijбелыйBE-lijкоричневыйka-RITJ-ni-vijсерыйSE-rijоранжевыйa-RAN-ji-vij
SpanskrojoRO-hoazula-TULverdeBER-deamarilloa-ma-RI-jonegroNEG-roblancoBLAN-komarrónma-RONgrisnaranjana-RANG-ha
Svenskrödrødblåblogröngrøngulsvartsvatvitbrungrågroorangeo-RANGSJ
Syrisk arabiskأحمرAH-marأزرقAZ-raأخضرAH-darأصفرAS-farأسودAS-uadأبيضAB-jadبنيBUN-niرماديra-MA-diبرتقاليbur-tu-a-li
Tyrkiskkırmızıkur-mu-ZUmavima-VIyeşilje-SJILsarısa-RUsiyahsi-JAHbeyazbe-JAZkahverengikah-ve-ren-JIgrijrituruncutu-run-DJU
Tyskrotblaugrüngryngelbgælpschwarzsjvartsweißvajsbraungrauorangeo-RAN-je
Ukrainskчервонийtjer-UÅ-nijсинійSI-nijзеленийze-LE-nijжовтийJÅU-tijчорнийTJÅR-nijбілийBI-lijкоричневийko-RITJ-ne-uijсірийSI-rijпомаранчевийpo-ma-RAN-tje-uij
Østrigsk tyskrotblaugrüngryngelbgælpschwarzsjvartsweißvajsbraungrauorangeo-RANGSJ

Hvor går grænsen mellem farverne

Japansk er det klareste eksempel: „青“ [ao] er ordet for blå, men det bruges stadig om ting, dansk uden tvivl ville kalde grønne, blandt andet det grønne lys i lyskrydset. Ordet „緑“ [midori] for grøn er yngre, og fordelingen mellem de to følger ikke farveskalaen, men traditionen – hvilket gør, at man ikke kan gætte sig til, hvad der hedder hvad.

Russisk gør det modsatte og deler blå op: ved siden af „синий“ [ssí-nij] har sproget endnu et almindeligt grundord for den lyse blå, som ikke hører med til kursets ni farver. For en russisk taler er de to lige så forskellige, som rød og lyserød er for os. Koreansk samler derimod formen: „파란색“ [pa-ran-saek] og „초록색“ [cho-rok-saek] ender begge på et led, der betyder farve.

AnnonceLær uden reklamer

Orange, det lånte farveord

Dansk „orange“ er lånt fra fransk „orange“ [å-RANJ] og er stadig ikke rigtigt indpasset i dansk lyd – det ses på, hvor svært ordet er at bøje og at sætte tryk på. Nederlandsk „oranje“ [o-RAN-je], svensk „orange“ og plattysk „orange“ har hentet det samme sted, hver med sin egen tilpasning til sprogets lydsystem.

Rumænsk „portocaliu“ [por-to-KA-li-u] går en anden vej og er dannet af navnet på appelsinen, som på græsk hedder noget lignende: „πορτοκαλί“ [por-to-ka-lí]. Arabisk „بُرْتُقَالِيّ“ [bur-tu-QAA-liyy] hører til samme gruppe. Tyrkisk „turuncu“ [tu-run-cú] har derimod sin egen rod, og finsk „oranssi“ [O-rans-si] har lånt ordet og sat en finsk dobbeltkonsonant ind i midten.

Udtale og typiske fejl

Kroatisk „crn“ [TSRN] har ingen vokal overhovedet: r'et bærer stavelsen selv. Det samme gælder „crven“ [TSVR-ven]. Dansk har ikke den mulighed, så danske talere skyder et e ind og laver ordet om til noget, der lyder dansk, men som en kroat ikke genkender. Portugisisk „marrom“ [ma-HONG] overrasker med et r, der udtales som et h.

Polsk „żółty“ indeholder to bogstaver, danskere læser forkert: ż er en sch-lyd med stemme, og ł er et w. Ingen af delene fremgår af skriftbilledet for en, der ikke har lært det. Og de danske farveord er selv en prøve for andre: „rød“ [rö] og „hvid“ [vid] har henholdsvis blødt d og stumt h, så begge ord lyder kortere, end de ser ud på skrift.

Korte samtaler fra hverdagen

Ved et lyskryds i Tokyo

  • Barn青ですよ。Det er blåt, altså grønt lys.
  • Morはい、緑ですね。Ja, det er grønt.

I en tøjbutik i Seoul

  • Kunde파란색 있어요?Har I den i blå?
  • Ekspedient네, 파란색이에요.Ja, den er blå.

På et marked i Palermo

  • SælgerRosso o verde?Rød eller grøn?
  • KundeRosso, per favore.Rød, tak.

I en malerforretning i Zagreb

  • KundeCrven ili plav?Rød eller blå?
  • EkspedientCrven.Rød.
AnnonceLær uden reklamer

Ofte stillede spørgsmål

Betyder 青 blå eller grøn på japansk?
Grundbetydningen er blå, men „青“ [ao] bruges stadig om ting, dansk kalder grønne, blandt andet det grønne lys i trafikken. „緑“ [midori] er det yngre ord for grøn.
Hvorfor hedder orange portocaliu på rumænsk?
Farveordet er dannet af navnet på appelsinen, som i flere sprog omkring Middelhavet er opkaldt efter Portugal. Græsk „πορτοκαλί“ [por-to-ka-lí] og arabisk har samme baggrund.
Hvordan udtaler man crn uden vokal?
R'et er selv stavelsen. „Crn“ [TSRN] holdes som en summende r-lyd mellem konsonanterne, og der må ikke skydes et e ind, sådan som danske talere gør af gammel vane.

Lær sproget, ikke bare ordet.

Start med at lære