good night
gud NAJTGodnat
„Godnat“ [go-NAT] er ikke en hilsen på dansk. Du siger det, når nogen går i seng, eller når selskabet bryder op – aldrig når du møder nogen om aftenen. Den regel holder i de fleste sprog, men ikke i alle, og det er en af de fejl, der er lettest at begå og sværest at høre selv. Flere sprog dropper desuden natten helt og ønsker i stedet god hvile eller en god opvågnen. Her hører du 26 sprog sige godnat, med de lydforskelle og høflighedstrin, der ikke findes i det danske ord.
good night
gud NAJTGodnat
Fransk skelner skarpt: „bonne nuit“ [bon NWEE] siges kun, når nogen skal sove, mens aftenhilsenen bruges til alt andet. Spansk „buenas noches“ gør det stik modsatte og dækker begge dele – man bruger den både, når man kommer om aftenen, og når man går i seng. Det er en af de fælder, danske begyndere falder i oftest, fordi den danske regel virker så indlysende.
Italiensk „buonanotte“ [buo-na-NOT-te] og rumænsk „noapte bună“ [NO-ap-te BU-ne] følger den franske linje og er rene afskedsord. Polsk „dobranoc“ [do-brá-nots] er skrevet sammen til ét ord, præcis som dansk „godnat“, og bruges lige så snævert. Kinesisk „晚安“ [wǎn ān] består af nat og fred og er kortere end de fleste andre former i kurset.
Nederlandsk „welterusten“ nævner slet ikke natten, men ønsker modtageren en god hvile. Arabisk „تُصْبِحُ عَلَى خَيْرٍ“ [TUṢ-bi-ḥu ʿa-LĀ ḪAIR] er en hel lille sætning om, at man må vågne til noget godt, og den syriske variant „تصبح على خير“ [tiṣbaḥ ʕala xēr] siger det samme i hverdagstone, blot uden de klassiske endelser.
Koreansk „안녕히 주무세요“ [an-nyeong-hi ju-mu-se-yo] er en høflig opfordring til at sove godt, rettet opad til forældre eller ældre; til en jævnaldrende bruger man en kortere form. Kroatisk „laku noć“ [LA-ku NOTJ] ønsker en let nat, og finsk „hyvää yötä“ sætter natten i en bøjet form, der hører til ønsker og ikke kan bruges alene.
Finsk „hyvää yötä“ rummer diftongen yö, som glider fra en rundet y-lyd til ø. Dansk har begge lyde hver for sig, men aldrig i den bevægelse, og danskere deler den typisk i to stavelser. Længden er lige så vigtig: de dobbeltskrevne vokaler skal holdes mærkbart længere end de korte, for i finsk er længden det, der skiller ord fra hinanden.
Fransk „bonne nuit“ driller med ui-gruppen, der udtales som ét glid og ikke som u plus i. Japansk „おやすみなさい“ [oyasuminasai] har seks lige lange stavelser uden dansk trykrytme – lægger du et kraftigt tryk på én af dem, forsvinder ordets form. Og dansk „godnat“ selv har stød på sidste stavelse, en lydlukning i struben, som næsten ingen af de andre sprog i kurset kender.
Sproget, du lærer, vælger du i appen – det er uafhængigt af sidens sprog.
Har du allerede en konto? Log ind
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Vilkår og Privatlivspolitik.