langula
Grammatik · A1–A2–B1–B2
Tysk grammatik, forklaret enkelt
De emner, der virkelig betyder noget i begyndelsen — alle med eksempelsætninger, du kan lytte til, fejlene alle laver, og øvelser hvor svaret kun er et klik væk.
- Emner
- 41
- Niveau
- A1–B2
- Øvelser med svar
- 244
Ordklasser8 emner
- Der, die, das og ein, eineHvorfor står der forskellige ord foran substantiverne?A1
- Substantiv, verbum, adjektivHvad betegner »Suppe«, »spiele« og »groß«?A1
- Substantivers flertalHvad ændrer sig i »Brüder« og »Kinder«?A1
- PersonalpronominerPersonalpronominer erstatter navneord og viser personen.A1
- Adjektivets endelserHvorfor hedder det »einen roten Mantel«, men »eine freundliche Person«?A2
- Gradbøjning af adjektiverHvad betyder »am liebsten« sammenlignet med »gern«?A2
- Mein, dein, seinHvis pas menes der med »Ihren Reisepass«?A2
- NominaliseringNominalisering betyder at omdanne verber eller adjektiver til navneord.B2
Sætningsopbygning9 emner
- Verbet på andenpladsenHvor står verbet efter »Heute«?A1
- Nicht og keinHvad gør »nicht« i disse sætninger?A1
- At stille spørgsmålHvorfor begynder et spørgsmål med »Wo«, et andet med »Kann«?A1
- In, auf og unterHvorfor hedder det »in die Schule«, men »in einem Büro«?A2
- Bisætninger med weil og dassHvor står »ist« i »Sie ist traurig, weil er weg ist«?A2
- RelativsætningerRelativsætninger giver yderligere information om et navneord.B1
- Infinitivkonstruktioner (um...zu, ohne...zu)Infinitivkonstruktioner med 'zu' erstatter bisætninger.B1
- Udvidede participierUdvidede participialattributter er typiske for formelle tyske tekster.B2
- Konnektorer (je...desto, sowohl...als auch)Topartskonnektorer forbinder sætningsled eller hele sætninger på komplekse måder.B2
Tider6 emner
- Regelmæssige verber i præsensHvorfor hedder det »ich spiele«, men »du spielst«?A1
- Perfektum om fortidenHvorfor står »hast« og »gemacht« sammen?A2
- War og hatteHvad viser »war« i »Gestern war ein schöner Tag«?A2
- PluskvamperfektumPluskvamperfektum beskriver en handling, der fandt sted før en anden handling i fortiden.B1
- Kunne, måtte, villeHvordan fortæller du med können om en evne i fortiden?A2
- Futurum IIFuturum II beskriver en handling, der vil være afsluttet på et fremtidigt tidspunkt.B2
Kasus3 emner
Verber13 emner
- Sein og habenHvorfor hedder det »ich bin«, men »er ist«?A1
- Delelige verberHvorfor står »auf« sidst i sætningen?A1
- Kunne, skulle og villeHvorfor står »sein« stadig efter »muss«?A2
- Sich freuen, sich waschenHvorfor står »mich« i »Ich freue mich auf das Wochenende«?A2
- PassivPassiv bruges, når handlingen er vigtigere end den, der udfører den.B1
- Konjunktiv IIKonjunktiv II udtrykker uvirkelige situationer, ønsker, høflige anmodninger og hypotetiske betingelser.B1
- Ønsker og opfordringerHvad skal du gøre ved »Würze die Suppe«?A2
- Indirekte taleIndirekte tale gengiver, hvad nogen har sagt.B1
- ParticipierParticipium I dannes af infinitiv + '-d' og beskriver en samtidig handling.B1
- Hätte, könnten SieHvorfor lyder »Ich hätte gern« høfligere end et direkte ønske?A2
- Verber med fast præpositionHvilke små ord følger efter freuen, ärgern og hoffen?A2
- Konjunktiv IKonjunktiv I bruges hovedsageligt i indirekte tale, især i nyheder og formelle tekster.B2
- FunktionsverbforbindelserFunktionsverbforbindelser (FVG) består af et funktionsverbum og et navneord, som bærer den egentlige betydning.B2
Sprogbrug2 emner
Intet emne fundet.
Grammatik lærer man ikke udenad
Regler sidder fast, når du møder dem i sætninger, du alligevel har brug for. Derfor hører hvert emne sammen med en lektion i kurset: der hører du sætningerne, gentager dem efter nogle dage og tester dig selv.